Hvilken behandlingsform skal jeg vælge?
Fysiurgisk massage er dybdegående massage, der har til formål at lindre spændinger og smerter i kroppen. Fysiurgisk massage kan være en effektiv behandlingsform for personer, der oplever smerter og spændinger på forskellige områder af kroppen.
Wellnessmassage er en massage, der primært fokuserer på afslapning og velvære.
Wellnessmassage kan være en blid og beroligende form for massage, der bruger lange, flydende strøg til at hjælpe med at reducere stress og angst. Denne form for massage er også en populær måde at forkæle sig selv på og kan være en effektiv måde at reducere stress og forbedre søvnkvaliteten på.
Skulle du komme til at vælge "den forkerte" når du booker, er det intet problem. Vi afstemmer altid din behandling sammen, inden vi går i gang.
Hvor lang tids behandling skal jeg vælge?
På 30 minutter kan vi nå ”den ene ende af kroppen”. Det vil sige, enten ryg, nakke og skuldre eller benene og fødderne.
Hvis du ved at du har nogle problemområder du mener vi skal fokusere på, udover den almindelige massage på området (så som iskias-symptomer) skal du nok booke min. 45 minutter.
Ønsker du en fuldkropsmassage, skal du booke 60 minutter.
Hvis du er i tvivl, så ring, sms eller mail og spørg mig.
Hvor ofte bør jeg få massage?
Det er meget individuelt og derfor svært at svare på, inden jeg haft dig på briksen og vi talt sammen om de udfordringer du gerne vil have hjælp med.
Hvor ofte du og din krop har brug for massage, afhænger af så mange forskellige faktorer - arbejdsstillinger og bevægelsesmønstre i hverdagen, din kropsholdning, hvis du ofte føler dig stresset osv.
For at opnå givtige resultater er det vigtig at kende årsagen til dine gener.
Du behøver dog ikke at have ondt for at få massage.
Mange af mine klienter, besøger mig i et fast interval, som er ca. en gang om måneden.
Jeg plejer gerne at sige, at der bør gå mellem 4-6 uger for at forebygge og holde ved lige, fordi, det forebygger muskelstivhed, muskelsmerter og stress.
Har du et specifikt problem, kan det godt være nødvendigt at intensivere behandlinger i et lille stykke tid.
Hvorfor bliver du træt og øm efter massage?
Nogle kunder flyver nærmest op af briksen og føler sig friske og energiske.
Andre får det lige omvendt. Føler sig behageligt trætte og afslappede, omend lidt kuldeskære.
Altså: folk reagerer forskelligt på massage.
Da massagen afspænder muskler og led og stimulerer blodcirkulationen, kan kroppen i nogle tilfælde give naturlige reaktioner i de efterfølgende dage, så som hovedpine, svimmelhed, træthed og muskelømhed.
Det er ikke farligt, og ikke fordi at behandlingen har været dårlig. Når spændinger opløses, sker der mange processer i din krop, men de er gode. Og reaktionen er blot et tegn på at behandlingen har virket og at din krop er i fuld gang med at genoprette sin balance.
Drik en masse vand, da det hjælper nyrerne med at udskille affaldsstoffer, og tag den lidt med ro.
Hvad skal jeg medbringe?
Du skal som udgangspunkt ikke medbringe noget.
Jeg har det linned i klinikken, som vi skal bruge, og det bliver skiftet efter hver kunde.
Du er velkommen til selv at medbringe en flaske vand.
Der står også vand i mit venteværelse, som du er velkommen til at benytte dig af.
Har jeg glemt noget, så er du altid velkommen til at kontakte mig, med dit spørgsmål.
Ingen spørgsmål er forkerte :-)
Klinikkens lokation:
Østergade 9
- Indgang via Salon Margarita
4930 Maribo
Tlf: 50 95 10 20